Miniguide til at effektivisere din bogføring

Der er flere måder at gribe det an på, hvis du har et ønske om at effektivisere din bogføring. Typisk handler det dog blot om at inkorporere en række gode rutiner i din dagligdag.

Føler du, at det er svært at holde trit med din bogføring, fordi du har travlt med andet arbejde, bør du overveje at udlicitere det. Ønsker du at gøre dette, så find en ekstern bogholder her.

Vil du fortsat stå for det selv, men har du svært ved at finde ud af, hvordan det bedst effektiviseres, skal du blot læse med herunder.

Hold orden i dine bilag

Et punkt, hvor mange begår fejl, er i forhold til deres bilag. Der er mange, der ikke får opbevaret dem på fornuftig vis. Derfor ender det med, at de er blevet væk, inden de er blevet bogført.

Hvis du vil være sikker på, at du undgår at stå i en sådan situation, bør du straks tage et billede af dine bilag, når de udleveres. Dermed er du sikker på, at du altid har et billede af dine kvitteringer og regninger.

Dette er en vigtig faktor, da det ikke er nok, at du har bogført dine posteringer. Du skal også kunne dokumentere, hvad beløbet dækker over med et bilag. Hvis du ikke kan dokumentere dine køb, kan du komme i problemer med de danske skattemyndigheder.

Skab en rutine – bogfør hver 14. dag

Det kan også være en klar fordel at have en fast rutine, så du altid bogfører med et bestemt tidsmellemrum. Dermed er du sikker på, at du ikke kommer for langt bagud med din bogføring.

Dette har også den fordel, at du har lettere ved at opdage fejl, hvis banken ikke stemmer. Gør den ikke det, ved du nemlig, at din fejl er sket inden for de seneste 14 dage i regnskabet.

Det er op til dig selv at finde det rette tidsmellemrum mellem din bogføring, da det afhænger af, hvor mange bilag du har. Har du ikke mange bilag, vil du f.eks. godt kunne nøjes med at bogføre månedligt.

Brug et nemt regnskabsprogram

Den bedste måde at effektivisere din bogføring på er ved at bruge et regnskabsprogram, der gør det nemt at bogføre. Desværre er det ikke alle programmer, der er lavet til almindelige brugere, men i højere grad til bogholdere og revisorer.

Derfor oplever mange, at det er vanskeligt at klare sin bogføring. Har du en følelse af, at det er tilfældet, bør du ikke tøve med at skifte til et mere brugervenligt regnskabsprogram.

Heldigvis findes der adskillige løsninger for dig, der ikke har en baggrund som revisor eller bogholder. Du kan med fordel vælge Dinero eller Billy, der begge slår sig op på at være nemme at bruge.