3 gode grunde til at investere i virksomhedsobligationer

Der er mange gode grunde til, at du bør investere i virksomhedsobligationer. Hvis du ikke kender til denne form for obligationer, så er de bygget på samme princip som stats- og realkreditobligationer, men forskellen er, at de bliver udstedt af en virksomhed. Bliv klogere på, hvorfor du bør investere i virksomhedsobligationer, her.

Virksomhedsobligationer kan give et højere afkast

Når du investerer i virksomhedsobligationer, så har du større sandsynlighed for at opnå et højt afkast, end hvis du investerer i stats- eller realkreditobligationer. Det skyldes, at du også løber en større risiko, fordi virksomheden er i større risiko for at gå konkurs end eksempelvis et realkreditinstitut eller en stat.

Du skal derfor udelukkende investere i virksomhedsobligationer, hvis du er sikker på, at du ved, hvad du laver – og hvis du er villig til at løbe den større risiko, som denne type investering indebærer. Er du risikovillig, så kan du dog opnå et langt højere afkast, end hvis du investerer i eksempelvis statslige obligationer.

Et fornuftigt supplement til din portefølje

Hvis du i forvejen har forskellige investeringer, så er du garanteret bekendt med, hvorfor du bør sprede din risiko ud. Der er mange gode grunde til, at du bør sprede risikoen ud, hvis du vil have mulighed for ikke at miste alle dine penge, såfremt vi løber ind i krisetider, eller hvis én bestemt branche eller virksomhed bliver ramt på økonomien.

Du kan derfor bruge virksomhedsobligationer som et fornuftigt alternativ til dine øvrige investeringer. Du kan med fordel investere gennem en investeringsfond, som kan hjælpe dig med at placere dine penge i de mest sikre virksomheder. Her kan du desuden få vejledning i forhold til at vælge de rigtige virksomheder.

Samtidig er det værd at være opmærksom på, at virksomhedsobligationer typisk ikke bliver handlet gennem en børs, hvorfor du typisk kun kan investere i dem gennem en investeringsfond. Det skyldes, at virksomhederne ikke personligt rækker ud til potentielle kunder, men derimod primært henvender sig til finansielle aktører.

Du kan selv vælge virksomheder

I modsætning til at investere i statsobligationer eller realkreditobligationer, så har du langt større mulighed for at opnå et økonomisk afkast af en vis størrelse, når du investerer i virksomhedsobligationer. Samtidig har du mulighed for selv at vælge dine investeringer, så de matcher de virksomheder, som du har tiltro til.

Du kan eksempelvis også vælge at investere i virksomheder, som af den ene eller anden grund er vurderet til at have en ringere tilbagebetalingsevne, end de reelt har. Det betyder, at du vil opnå et højere potentielt afkast, selvom du ikke løber en større risiko, selvom det måske ser sådan ud på papiret.